Seværdigheder i Barcelona

Barcelona er Spaniens næststørste by, kun overgået af hovedstaden Madrid. Byen har 1,6 mio. indbyggere og er hovedby i regionen Catalonien i det nordøstlige Spanien. Byen ligger ud til Middelhavet og byder på rigtig mange spændende oplevelser både i byen og i området.

Med de mange billige flybilletter, der efterhånden er, er det en by, som mange besøger på en forlænget weekend, men byen er bestemt også værd at besøge i flere dage.

At gå på oplevelse i byens mange hyggelige gader og butikker, mærke stemningen på torvene og nyde den gode spanske mad er en oplevelse, man bør unde sig og give sig god tid til. Brug ekstra meget tid på ”Ramblaen” – her er samlet spændende butikker og spisesteder for enhver smag og pengepung.

Rigtig mange kender Barcelona fra fodboldholdet af samme navn og har man mulighed for at opleve en kamp, bør man give sig selv den fantastiske oplevelse – også selvom man måske ikke er den store fodboldfan.

En af byens mest kendte vartegn er kirken ”La Sagrada Familia”. Et fantastisk bygningsværk, som både udefra og inde er en flot oplevelse. Derudover er det et must at besøge Picasso museet, der rummer en fantastisk samling af den store kunstners værker. Picasso selv boede en del år i det område, hvor museet i dag ligger.

Har du børn med på ferien, så nyd nogle timer væk fra storbyens travlhed i byens zoologiske have, tag på oplevelse i Tibidado – Barcelones svar på Tivoli eller besøg det spændende CosmoCaixa, der minder om Eksperimentarium i København.

Er man på tøsetur, så brug tiden på at ose og finde spændende tøj, sko og pynteting og nyd det sydlandske liv med tapas, vin og hyggelige spisesteder.

Barcelona ligger i en flyveafstand på ca. 2½ time, så det er hurtigere at komme dertil end at komme fra København til Århus.